Velkommen i DICA A/S
DICA er en velkonsolideret, dansk virksomhed, som har eksisteret i snart 30 år. Vi er i alt 65 medarbejdere.
DICA’s idégrundlag er at markedsføre produkter af høj kvalitet, som aktivt involverer og stimulerer børn, pædagoger, lærere og alle andre, som er unge i hjertet. Målsætningen er at skabe glæde, kundskab og positivt tænkende mennesker.
DICA leverer miljøvenlige produkter, som samtidig har en lang levetid, og vi tænker i ”vugge til grav”-princippet.
DICA har indrettet utallige børneinstitutioner og skoler gennem tiden, og den erfaring kan du trække på, idet vi har et landsdækkende net af konsulenter, som står til din rådighed.
DICA har certificerede legepladsinspektører, uddannet af Teknologisk Institut.
DICA’s meget brede sortiment af kvalitetsprodukter består af:
Møbler og inventar, legepladsudstyr, pædagogisk spil og legetøj til inde- og udeleg, beskæftigelsesmateriale, et meget stort program i cykler, go-carts samt sandlegetøj til legepladsen.
DICA er medlem af Legetøjsbranchens Fællesråd, og af P.I.L. (Brancheforeningen af producenter og importører / forhandlere af legeredskaber i Danmark). Medlemskab af disse sikrer, at DICA altid er på forkant med udviklingen i relation til nye retningslinier for produktsikkerhed, samt evt. problematiske produkter, så vi har mulighed for at reagere hurtigt herpå.
DICA har i mange år ydet og yder fortsat løbende støtte til gavn for børn i mange lande. DICA er f.eks. erhvervspartner i Dansk Røde Kors og Red Barnet, fadder til børn i Sri Lanka, har sponsoreret møbler og legetøj til hospitaler og børnehjem i Rusland, og sponsoreret flere brønde til landsbyer i Indien og Afrika.
DICA er desuden firmamedlem i WWF Verdensnaturfonden og erhvervspartner i Kræftens Bekæmpelse.
| Administration
Industrikrogen 9 4683 Rønnede
|